Om mig

At finde ting i naturen og bruge dem til sjove finurlige ting er egentlig noget der startede i min tidlige barndom.

Mine daglige udflugter til skovbrynet, hvor fuglene sang, i takt med træernes raslen og mine skridt, hvor jeg fandt alverdens fjer, kogler, små fugle skelet hoveder, forladte fuglereder og sjove træstykker, alt sammen noget der bestemt kunne pryde mit barndomsværelse.

Det var som at få små skatte med hjem, og sådan har jeg det stadig, naturen er forunderlig, den giver energi, ro og velvære. Den får mig til at se små alfer og trætrolde, stenfigur og meget andet, som jeg nu som voksen bare kan skabe og sætte ud i haven eller berige andre med.

Ja, naturen får mit hjerte til at fryde sig og min sjæl til at falde til ro, det er naturens materialer, dufte, lys og farvespil der er den store inspirator for mig. Det er et spejl af min fortolkning, min sansning I vil kunne finde i mine billeder og skulpturer.

Jeg er autodidakt kunstner, jeg maler mest med akryl på lærred, men elsker også at lege med flydende akvarelfarver og oliemaling. I det skulpturelle arbejder jeg med bronze, beton og genbrugsmaterialer forarbejdet i skulpturlim.

På lundsforlag har jeg udgivet et par værkstedsbøger "Skab din egen skulptur" og en enkelt børnebog.

Jeg er uddannet frisør, pædagog, Marte Meo terapeut, underviser og børneyoga lærer.









    Udstilling Filosoffen i Odense 


Udstillinger: 

Siden 2008 har jeg udstillet på div. caféer, banker, konferencecentre, klubber m.m.

Kontakt mig hvis I har brug for en udstilling og lad os se hvad vi kan finde ud af.

Af gallerier kan nævnes: Galleri skovfred Vordingborg, Galleri CelebR Roskilde, Galleri Irenes malerier Vig, Galleri Gal Frederiksværk, Kunstneriet Dolone Rørholmsgade København, Helligaandskirken København, Filosoffen Odense.

Jeg har solgt og udstillet i kunstforeninger : DBA bolig hovedkontoret Frederiksberg, Energinet Ballerup, Hvidovre kunstforening, Sct. Hans hospitals kunstforening, kunstforeningen storebælt, kunstklub Nomeco Kbh V.

Jeg har deltaget på messer Art to see Kunstmesse i Odense, Hillerød kunstdage, Kvinder og kunst messe Hillerød, Kalundborg erhversmesse, Skagen messe, Kunstfestival Misicon Roskilde, og kunstnernes egen juleudstilling i frederiksværk.

Cencureret udstillinger: Cypereliten galleri skovfred, HC Andersen festival Filosoffen.

Udland: Artmoney Gallery Soppa de Azul. Gran Canaria/ Spanien, Internationelt Artmoney exhibition Berlin 2014 Galleri Dencker og Schneider. - Artmoneyworldwide 2017 Torshavn - Faroe-Island- Artmoneywoldwide 2020 i Paris. Galleri MR137 ved Pompidoi.