Skab selv din egen skulptur helt uden ovn.
Et kursus jeg har skabt for et par år siden, hvor jeg viser hvordan du selv kan skabe din helt egen skulptur i 3 forskellige materialer.
Du kan også vælge at købe et Powertex kursus der ligger hos Wee teach
: https://weteach.dk/skulpturkursus/kom-godt-i-gang - tryk på bjælken
Her fortæller jeg bare om hvad det er for et kursus du kan se...
Jeg viser hvordan jeg laver bunden til de 3 skulpturer.
Du skal bruge: en bøtte ( her bunden af en juicekarton) lidt aluminiums tråd eller tyk blomstertråd, cement (jeg bruger RAW tørbeton 0-8mm, vand.
Jeg viser hvordan jeg bygger skelettet op til de 3 skulpturer.
Du skal bruge: Aluminiums tråd, ståltråd, en rest hønsenet, sølvpapir, malertape.
En tang og evt et par hansker.
Jeg viser hvordan du arbejder med gips.
Du skal bruge: gips ruller ( kan købes på apoteket og i en del hobby forretninger), en flad bakke, en saks og noget vand.
Jeg viser hvordan jeg blander fiberbeton og arbejder med det første lag.
Du skal bruge: En maske, hansker, en bøtte, en rørepind.
Fiberbeton ( kan bestilles hos Gazelle på fyn) LIP fliseklæb ( kan købes i byggemarked) Vand
Første lag er tørt og jeg viser hvordan jeg arbejder med det andet lag af fiberbeton...
Så skal det sidste lag beton på, der bruger jeg en finere blanding.
Du skal bruge: fin fiberbeton, fliseklæb og vand..
Imens betonfiguren tørre arbejder jeg videre med min GIPSFIGUR, den skal males.
Du skal bruge: sort akrylmaling, en god pensel og lidt vand.
Min beton skulptur er tør og jeg har valgt at slibe den lidt, så den bliver klar til maling og lækker at røre ved.
Så er betonskulpturen klar til maling.
Jeg vil gerne den skal kunne stå ude i al slags vejr og har derfor været i byggemarked og købt en maling der er beregnet til udendørs murværk.
Du skal bruge: udendørs maling, pensel og vand.
Den sidste skulptur "fuglen" skal skabes med skulpturlim og stofrester.
Du skal bruge: stofstrimler, powertex /paverpol ( skulpturlim) som kan købes over nettet hos "Create Art" i Slangerup eller hos "CC hobby".
Så skal "fuglen" have sit andet lag og færdiggøres, så den får lidt personlighed.
På den sidste video her viser jeg hvordan jeg tørbørster skulpturerne, så de får lidt spræl...
Du skal bruge: en klud, et lille underlag (jeg bruger sølvpapir) en pensel, Lak og guld eller bronze pulver ( jeg bruger Colortricx eller pavercolor ) men du kan sagtens bruge akrylmaling guld, bronze eller kobber. tjek hvad du har før du køber.